STEM på din favorit

I 1950’erne gør de første elektriske køkkenmaskiner deres indtog i de danske køkkener. I kølvandet på det opstår en række madretter, som vi alle kender.

Vi har udvalgt 10 fra bogen Moderne Mormormad - stem på din favorit og vind. Du deltager selvfølgelig i lodtrækningen uanset hvilken ret, du stemmer på.

Stillingen

Danskerne stemmer løs på deres yndlings mormor-mad – og her kan du se, hvilke retter, der samler flest stemmer.

Har du ikke selv stemt endnu, så brug knappen til højre, så vi kan få din favorit med i regnskabet. Du deltager i konkurrencen, uanset om din ret får flest stemmer eller ej.

Skidne æg hørte påsken til og blev serveret skidenlørdag, som var ’skiden’ efter to helligdage (skærtorsdag og langfredag) uden rengøring. I 50’erne var der ingen, der gjorde rent på en helligdag.
Skidne æg
Karbonader og krebinetter er det samme, nemlig hakket kød af svin eller kalv, formet til bøffer, paneret og stegt. Krebinetter er afledt af det franske ord for fedtnet: crepine. I gamle dage brugte man fedtnet til at omvikle og holde styr på hakkemaden.
Karbonader
Når det skulle være fint i 50’erne, blev der tit serveret benløse fugle. Børnene synes, det lød skrækindjagende, men der var jo hverken vinger, fjer eller ben involveret i tilberedelsen af disse små oksekødsruller, omvundet med bacon.
Benløse fugle
Gule ærter hørte til kategorien søbemad, som blev tilberedt i en stor støbejernsgryde og spist med ske. Retten bestod af tørrede ærter, som blev kogt møre på kødben og grøntsager til en tyk gullig suppe.
Gule ærter
I 50’erne måtte landbofamilierne godt selv slagte og partere gårdens svin, hvorimod slagtning af kvæg, får og geder skulle udføres af uddannede folk på slagteriet. Det er en af forklaringerne på, hvorfor aftensmaden stod på svinekød 3-4 gange om ugen.
Stegt flæsk
Saltning og røgning var en anerkendt metode til at konservere kød i gamle dage. Et af de mere populære eksempler er rygfileten af en gris – bedre kendt og anerkendt som hamburgerryggen.
Hamburgerryg
Farsretter indtog i stor stil de danske køkkener i 50’erne. Det var billig mad, og tilberedningsmulighederne var uendelige. Ordet ’forloren’ afslører, at der ikke er tale om en rigtig – og dyrere – haresteg, selvom den er tilberedt på samme måde.
Forloren hare
Kåldolmere af kødfars svøbt i kålblade stammer fra Sverige. Kong Karl 12. havde under tyrkisk fangenskab fået smag for tyrkernes vinbladsdolma, og da igen var en fri mand, tog han de små vinbladsruller med til Norden. Med årene blev de til de store kåldolmere.
Kåldolmere
Rødgrød med fløde betragtes af mange som Danmarks nationaldessert. Måske også derfor – i kombination med de drilske r’er og ø’er – er mangen en stakkels turist blevet udfordret til at udtale retten.
Rødgrød med fløde
Det var ret almindeligt, at der blev serveret to retter mad til hverdag i 50’erne – så der var høj jubel, når mor havde lavet budding til dessert. At hun havde snydt med pulver fra Dr. Oetker ødelagde ikke fornøjelsen.
Vanillebudding
Den interaktive tidslinje

Oplev Coops historie gennem 150 år ved at gå på opdagelse i 3-d-tidslinjen med billeder og anekdoter fra Coops historie, danskernes madhistorie og Samvirke-forsider siden 1928.

Se tidslinjen

Samvirke Classic

Ren nostalgi: 88 år i tekst og billeder. Gå på opdagelse i gamle reklamer og artikler. Lav din egen collage.

Se arkivet